Alexandra skulle til at nyde den nye tilværelse med den 14 år yngre Martin Jørgensen efter skilsmissen fra prins Joachim, da katastrofen indtraf.
I efteråret 2005 satte en diskusprolaps en stopper for grevindens aktive liv. Hun var i flere måneder plaget så stærkt af smerte, at hun end ikke var i stand til at løfte sine egne børn. Men den viljestærke grevinde var ikke sådan lige at slå ud.
"Jeg har aldrig oplevet noget så smertefuldt. Det var uudholdeligt, men jeg har ingen mén i dag overhovedet. Jeg begyndte fra bunden og har langsomt bygget min fysik op igen med bl.a. ved at dyrke pilates," fortæller grevinden til magasinet Fit Living.
Grevinden buldrede gennem sine 20'ere og troede, hun var udødelig, men så indtraf det "wake up call", som grevinden nu er glad for at have fået.
"Jeg er meget taknemmelig for, at jeg fik den besked i en alder, hvor jeg stadig kunne nå at gøre noget ved det og ændre de ting i mit liv, som ikke var sunde for mig," forklarer grevinden.