To biler stødte frontalt sammen i dag i en voldsom ulykke.
Sammenstødet gjorde, at flere kvæstede blev fastklemt i bilerne, mens en person blev slynget helt ud af bilen.
Ulykken skete på en landevej nær Jyderup i det vestlige Sjælland lørdag middag.
Inden ulykken kom den ene bil med tre passagerer for langt ud i rabatten på landevejen, og derfor drejede føren kontra. Det fik fatale følge, for da hjulene igen fik fat i asfalten, for bilen over i den modsatte vejbane, og drønede direkte ind i en anden bil.
Heldigvis blev ingen dræbt ved ulykken, men tre røg på hospitalet. Politiet ved endnu ikke, hvor alvorlige kvæstelserne er.
Men ordensmagten opfordrer til, at bilister ikke går i panik, hvis de ryger for langt ud i rabatten.
"Føreren af bilen har reageret, som mange andre gør. Vi råder folk til, at hvis man kommer for langt ud i rabatten med et hjulpar, skal man bremse ned, indtil man stille og roligt kan komme op på asfalten igen. Det andet går ofte galt," siger Jan Lauritzen, Midt- og Vestsjællands Politi til ekstrabladet.dk.