Når man hele sit liv har arbejdet med at svejse tunge rør sammen, vedligeholde maskiner og køre gaffeltruck, kan det være sin sag, når en del af hverdagen pludselig skal foregå foran en computer.

Det kan faktisk lykkes. Det viser erfaringer fra Lynetten på Amager i København, hvor man for knapt et år siden erstattede de gamle ugesedler af papir med elektronisk timeregistrering.

Et stort indgreb

”Det har selvfølgelig krævet noget tilvænning. Men i betragtning af, hvor stort et indgreb, det er for nogle, så er det gået umanerlig smertefrit,” siger direktør Torben Knudsen, Lynettefællesskabet.

Hans kontor ligger på første sal i en sidebygning til de store industribygninger, hvor man arbejder med at rense vandet fra otte kommuner. Men lægger man ørerne til betongulvene i industrihallerne, er tonerne også positive.

”Overordnet er erfaringerne gode i dag – man er enten ligeglad eller positiv. Men hvis du havde spurgte for et halvt år siden, havde det typiske svar været: 'Hvorfor hulen skal vi lave administrativt arbejde',” siger fællestillidsmand på Lynetten, Ole Søborg.

Et hav af papirer

Baggrunden for den digitale revolution på Refshaløen i København, hvor Lynetten ligger tæt ved B&W’s gamle bygninger, var et mildest talt besværligt system af papir-timesedler, man anvendte tidligere.

Før fik samtlige 135 medarbejdere ugentligt stukket et print stukket i hånden, hvor de skrev deres timer ind.

Det gav 7.020 ugesedler at holde styr på for lønningskontoret, der jævnligt måtte sende en seddel retur, fordi de var udfyldt forkert. I tillæg indtastede lønningskontoret kun de håndskrevne ugesedler en gang om måneden, hvorfor de feriedage og afspadseringstimer, som figurere på lønsedlen, næsten altid viste forkert. [pagebreak]

”Det var et frygteligt besvær for bogholderiet. Og der var en ikke ubetydelig trafik af folk i bogholderiet, der ville vide, hvor meget afspadsering og ferie, de havde til gode,” siger Torben Knudsen.

Overskuelighed

At omlægningerne blev accepteret både på direktørens kontor, hvor man bruger begreber som ’LEAN’ og ’effektivisering’, og på betongulvene handler ifølge Ole Søborg om, at den elektroniske timeregistrering faktisk afhjalp dette problem.

”Den formildende omstændighed har jo været, at man pludselig kan se, hvor meget afspadsering og ferie, man har til gode. Så nemt var det sgu ikke før. Tidligere var det en besværlig ting, for de tal der stod på lønningssedlerne var forældede allerede, når man fik dem, og man blev ikke ligefrem populær af – igen – at bede om en status fra lønkontoret,” siger Ole Søborg.

Ikke alle rider på it-bølgen

Det er dog ikke alle, der har vænnet sig til, at de skal sætte sig foran tasterne endnu.

Blandt Lynettens i alt 135 medarbejdere, er 70 ufaglærte. Og blandt denne gruppe skal cirka 15 personer stadig have hjælp for at logge på deres brugerprofil og koble sig til timeregistreringssystemet.

”Der er stadig folk, der synes, det er skideirriterende. Rent ud sagt. Gruppen blandt de ufaglærte, der har problemet med it, er jo større end generelt. Vi får også lønsedlen i eboks nu, og jeg er næsten sikker på, at der er en fem-seks stykker, der ikke har set deres lønseddel, siden vi overgik til det,” siger Ole Søborg.

Det kan være ’ret voldsomt især for dem over 50 år’ at være nødt til at bruge en computer, forklarer han.

Udfordringer forude

I 3F vurderer man, at mellem 20 og 25 procent af medlemmerne ikke er fortrolig med anvendelse af IT. Det gælder i en sådan udstrækning, at it kan være en barriere i forhold til at udføre deres arbejde, hvis de pludseligt stilles over for at skulle benytte det i deres arbejde.

Og computeren medfører ’helt klart udfordringer for nogle’, siger Torben Knudsen. Han understreger, at it-kundskaber ikke kun er nødvendige, når man skal plotte sine timer ind på computeren.

“I virkeligheden er det efterhånden få funktioner, hvor man slet ikke er i kontakt med it. I langt de fleste jobs spiller it en rolle. Det gælder også på et renseanlæg som Lynetten. Det gælder for smeden, elektrikeren og den ufaglærte,” siger Torben Knudsen.