Danish Crown i Faaborg har netop ansat 25 nye medarbejdere, selvom slagteriet skal lukke. Det vækker stor forundring hos medarbejderne, skriver FødecareWatch.
De nye ansættelser sker som følge af en øget efterspørgsel på slagteriets produkter.
”For Faaborgs afsætning er det en glædelig situation. Men det er svært at forstå for medarbejderne, og det har jeg faktisk stor forståelse for,” siger fabrikschef Ole Lyngesen til FødevareWatch.
Grunden til, at de lige netop skal ansættes på slagteriet i Faaborg, er, at de er specialister i udbening og baconproduktion.
”Det har altid været sådan i Faaborg, at der enten er for meget eller lidt at lave. Vi sælger ikke en lagervare, men er afhængig af ordrer. Dem er der mange af lige nu, og så skal vi jo kunne levere,” siger Ole Lyngesen.
Den øgede efterspørgsel forventes ikke at ændre ved beslutningen om, at slagteriet skal være lukket om to år.
Kilde: FødevareWatch