Efter 11 år i fængsel har Innocent Sagahutu, kendt som 'Slagteren fra Skjern', i dag fået sin dom.
Han skal 20 år bag tremmer for at have medvirket til folkedrab i Rwanda.
Det har FN's krigsforbrydertribunal for Rwanda afgjort, skriver TV2.
Sagahutu blev i februar 2000 arresteret en søndag morgen i Skjern, hvor han var cyklet efter morgenbrød til sin familie, men aldrig vendte hjem.
To år forinden havde han sammen med sin kone og to børn fået politisk asyl og opholdstilladelse i Danmark.
De var flygtet fra Rwanda, og det er her, FN har dømt 'Slagteren fra Skjern' for som kaptajn og næstkommanderende for en eliteenhed at beordre ti belgiske FN-soldater dræbt.
Drabene var grund til, at den internationale styrke trak sig ud af landet og massakrerne fik frit løb. Ud over det er Sagahutu også dømt for at være meddelagtig i folkemord på 800.000 mennesker i 1994.
Kilde: TV2