En 33-årig tysk kvinde fik sig noget af en overraskelse, da hun vågnede op efter at have været under kniven på en skønhedsklinik. I stedet for at have fået opstrammet huden omkring brysterne, havde hun fået opereret brysterne større. Det skriver New York Post.
Kvinden havde netop været igennem en længere slankekur, hvor hun havde tabt omkring 100 kilo. Hun havde bestilt tid på skønhedsklinikken for at få opstrammet løs hud omkring brysterne.
Ifølge avisen var kvinden bryster via et silikoneimplantat gået fra at være C-skåls bryster til D-skåls bryster. Kvinden planlægger nu et sagsanlæg mod lægerne på klinikken, da hun angiveligt ikke var klar over, at de ville operere hendes bryster større.
Ifølge lægerne har kvinden dog ingen grund til at klage. Brystforstørrende operationer er ofte, forklarer lægerne, den bedste løsning, når det handler om at opstramme huden omkring barmen.