Efter otte års ægteskab går skuespillerparret bestående af Diane Lane og Josh Brolin hver til sit.
- Diane Lane og Josh Brolin har besluttet sig for at ende deres ægteskab, siger en talsmand for parret ifølge Daily Mail.
- Det var en beslutning, som er truffet i enighed. Det er meget fredeligt. Det er ikke grimt, det er bare forbi, skulle der stå i en pressemeddelelse.
Brolin og Lane blev gift i 2004, men har ikke fået børn sammen.
Bruddet kommer efter en episode nytårsaften, hvor Josh Brolin blev anholdt og taget med på politistationen i Los Angeles. Han blev anholdt for offentlig beruselse få timer før nytår.
Både Brolin og Lane er respekterede indenfor deres fag.
48-årige Diane Lane er kendt for sin medvirken i filmene 'Unfaithful', 'The Perfect Storm' og 'Under the Tuscan Sun'.
45-årige Josh Brolin er på rollelisten i film som 'Men in Black 3', 'No Country for Old Men' og 'Milk'.