Det er ikke altid lige let at indspille en intim scene foran masser af filmfolk. Det kan skuespillerinden Kristin Scott Thomas nikke genkendende til.
Hun mener selv, at for at få det bedste resultat, når man indspiller en sexscene, er at få instruktøren til at fortælle én, præcis hvad man skal gøre. Desuden kræver det en del mod. Det skriver contactmusic.com.
Den 49-årige stjerne, der er mest kendt for sin rolle i 'Fire bryllupper og en begravelse' og 'Den engelske patient', har netop stået i denne intime situation under optagelserne til den franske film 'Partir', hvor hun spiller en frustreret husmor, der indlader en affære med en tidligere fange.
"Du har brug for mod. Men til syvende og sidst er det professionalisme, der tæller, ligegyldig om det er en sexscene eller en kampscene. Det hele handler om koreografi. Instruktøren og kameraerne dikterer, hvad og hvordan du skal spille," siger Kristin.