De sidste par døgn har voldsomme storme raseret de skandinaviske lande og i Norge er det vanvittige vejr skyld i, at to personer stadig er savnet, efter de blev taget af en enorm bølge og skyllet i havet.
Ulykken skete under nogle filmindspilning ved Egersund søndag eftermiddag, hvor der er flere kendte skuespillere med i filmen, blandt andet den danske skuespiller Kim Bodnia.
.
"Tre personer blev skyllet ud i havet, da de gik langs bredden. En af dem fik reddet sig i land og fik varslet om ulykken," siger pressechef Anders Bang Andersen fra Hovedringssentralen Sør-Norge til den norske avis VG Nett.
Der blev lynhurtigt sat store ressourcer ind på at søge efter dem til søs,i luften og på land. Redningshelikoptere og redningskøretøjer har deltaget i eftersøgningen for at assistere politiet og ambulancer. Ifølge Andersen er det meldt om bølger som er op til 20 meter høje.
Ifølge operationsleder Henning Andersen ved Rogaland politidistrikt er de to savnede en 25-årig og en 27-årig som begge tilhørte filmcrewet til filmen Skumringslandet, som for tiden bliver indspillet i området.
De blev overrasket af en stor bølge, der kastede dem ind mod bredden, hvor de i første omgang reddede livet, men endnu en bølge skyllede ind over de tre mænd, og den 25-årige og 27-årige blev hevet med ud i havet ud for Stapnes i Egersund.
Kilde: VG