I går aftes var der endnu engang skyderi i København. Det femte på bare en uge.
Skuddet faldt på hjørnet af Mimersgade og Heimdalsgade klokken 22.51. To unge gjorde tegn til at bilisten skulle stoppe. Da han ikke gjorde som ønsket, affyrede de to unge fire til fem skud efter bilisten, der har anden etnisk baggrund end dansk. Ingen kom til skade ved skyderiet.
De to gerningsmænd, også med anden etnisk baggrund end dansk, flygtede derefter mod boligområdet Mjølnerparken, hvor de blev anholdt i nat, skriver eb.dk.
Det er tre dage siden, at tre andre unge blev beskudt på Nørrebro.