Det, der først lignede et øjebliks fatal vrede hos et ægtepar i Skovlunde uden for København, viser sig at være overlagt mord.
Den 56-årig familiefar meldte sig i morges syg på arbejdet og dukkede senere på formiddagen i stedet op i konens hus, hvor han skød hende med et haglgevær i parrets tidligere fælles hjem. Bagefter skød han sig selv.
Ifølge politiet er handlingen ikke sket i et øjebliks vrede eller sindssyge. Parret havde i længere tid haft problemer, og de havde planlagt en skilsmisse.
Udover det nu døde ægtepar var der to vidner til stede i huset, som kan bekræfte forløbet.
Parret efterlader sig tre voksne børn. De er alle blevet hentet af politiet og samlet efter tragedien.