Politiet er kommet et skridt nærmere årsagen til to unge mænds pludselige død i går ved Gesten i Sønderjylland.
Indtil videre tyder det på, at det er skorstenen på huset, der kan have fremkaldt kulilteforgiftningen, som menes at være grunden til dødsfaldene.
Politiet har endegyldigt afvist, at der skulle være tale om en forbrydelse.
De to unge er nu også blevet endelig identificeret. Det drejer sig om to mænd på 23 år og 25 år.
De vil nu blive obduceret så dødsårsagen kan blive endeligt fastlået.
Navnene på ofrene er endnu ikke frigivet af hensyn til de pårørende.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Det var ejendommens ejer, der i går så en livløs krop i gennem vinduet til huset, som han udlejer, hvorefter han tilkaldte politiet.
Da politiet ankom til ejendommen, fandt de endnu en omkommet person i huset.
Begge de omkomne var lejere i huset.