Faren til den 17-årige Tim Kretschmer, der skød og dræbte 15 mennesker på en tysk skole, kan risikere en sigtelse som medskyldig.
Der er mistanke om, at han har haft en lemfældig opbevaring af sine våben - det var nemlig et af farens 28 våben, sønnen brugte til sin massakre.
Endnu behandles faren blot som vidne i sagen, men han kan altså ende med også at blive sigtet.
De tyske myndigheder undersøger netop nu den del af sagen.
Torsdag kom det frem, at Tim Kretschmer, der begik selvmord efter skyderiet, i et chatroom på internettet advarede om sin plan.
"Jeg har fået nok. Jeg er træt af det her forfærdelige liv. Det er altid det samme. Folk griner ad mig. Ingen ser mit potentiale. Jeg er bange. Jeg har våben her, og i morgen vil jeg gå til min tidligere skole, og så vil jeg virkelige grille," skrev han.
Ifølge delstaten Baden-Würtembergs indenrigsminister Heribert Rech, fortalte en mand politiet om internet-advarslen efter, massakren havde fundet sted på Albertville-skolen i Winnenden.