Det flyder med kondomer på 'Den Grønne Legeplads' midt i Virum i Nordsjælland.
Igennem et stykke tid har helt unge piger fra 8. og 9. klasse på fire forskellige skoler i Virum solgt seksuelle ydelser til mænd - alt fra blowjobs til samlejer.
Pigerne kommer angiveligt fra fire skoler i nærområdet, og skolelederne på de fire skoler ser alvorligt på sagen og vil nu indkalde elever og forældre til opdragende samtale.
»Jeg ser meget alvorligt på det her. De unge må selvfølgelig gerne have det sjovt, men det her går klart over grænsen, og det tror jeg også, at deres forældre synes. Det er ikke normal adfærd, og det vil vi hurtigst muligt tale med de implicerede elever og deres forældre om. Du kan kalde det en opdragende samtale, siger viceskoleleder Jørn Gunnersen fra Virum Skole.
På Fuglsanggårdsskolen - en af de fire andre skoler - har skoleleder Søren Güllich talt med samtlige elever fra 8. og 9. klasse, og han sender desuden breve ud til forældrene, der opfordrer dem til at tale med deres børn.