Enhedslisten troede, at partiets helt store problemer var løst. Men det havde glemt at tage stilling til problemer som Nato og våbenstøtte. Det skriver tidligere politisk ordfører og folketingsmedlem for partiet, Pernille Skipper, i et debatindlæg i Politiken søndag.
De manglende politiske opgør og en organisation, der ikke er gearet til det 21. århundrede, var med til, at Enhedslisten gik tilbage ved folketingsvalget.
Partiet er nemlig - "groft sagt" - stadig organiseret som et venstrefløjsparti, som det var det i 1970'erne.
Interne diskussioner og 'demokratiske' processer er for partiet vigtigere end at komme ud med politiske budskaber, lyder det fra Skipper.
- Det, medlemmerne primært bliver bedt om at bruge deres tid på, er procedurer, årsmøder, delegeretmøder, generalforsamlinger og diskussioner om referater i stedet for at udvikle politik, tale med mennesker og ikke mindst overbevise folk om, at Enhedslisten både er visionært, tillidsvækkende og ikke mindst i stand til at forandre Danmark og verden til det bedre, skriver hun.
Partiets hovedbestyrelse bruger desuden for meget tid på at diskutere forretningsordener og holde øje med folketingsgruppen. Energien burde i stedet lægges i at mobilisere medlemmerne til politisk handling.
Det betyder, at Enhedslistens medarbejdere og folkevalgte skal bruge tid på formaliteter. Den slags organisation skræmmer alt for mange væk, mener Skipper.
Enhedslisten har brug for "et moderniseringsprojekt 2.0". Det indebærer blandt andet, at man gør op med partiets mange procedurer og lange møder.
Organisationen Enhedslisten skal kunne reagere hurtigt, når omverden ændrer sig hurtigt. Og så skal både menneskelige og økonomiske ressourcer bruges mere fokuseret, skriver Skipper.
Enhedslisten fik 9 mandater ved folketingsvalget den 1. november. Det er en tilbagegang på fire mandater siden valget i 2019.
/ritzau/