Det er ikke nogen tung opgave at være badevægt for Cheryl Cole for tiden.
Der var i forvejen ikke meget at tage af eller på, og nu har sygdom pillet endnu flere kilo af den nedtursramte sangerinde. Det skriver den engelske tabloidavis News of The World.
Den mørkhårede skønhed blev ramt af malaria under en ferie i Tanzania, og det er den sygdom, der nu har sat sig sine spor på popsildens krop.
"Cheryl er alt for tynd. Hun vejede højest 47-50 kilo inden hun blev syg, men nu er hun helt afpillet. Hendes hofteben stikker decideret ud fra kroppen. Det går længe, før hun kommer til at danse igen", siger en kilde til avisen.
Stjernen er kun omkring 1,60 høj, og hun er nu angiveligt nede på at veje 44 kilo. Den lave vægt og afmagrede krop har fået lægerne til at beordre "Fight For This Love"-hitmageren til at tage den helt med ro og komme sig over sygdommen.
Det betyder også, at hun ikke må danse eller optræde i op til seks måneder.
Sygdommen er kun seneste nedtur for "Girls Aloud"-stjernen. Tidligere på året blev det afsløret, at manden, fodboldstjernen Ashley Cole, havde været hende utro i flere omgange.
Midt i alt kaoset har Cheryl Cole nu fået fri af sin arbejdsgiver. Hun er blevet pillet ud af det engelske X-Factor i de kommende måneder.