Den amerikanske udgave af X Factor får nu fornemt selskab fra den engelske version af showet - og det er absolut ikke en gratis glæde.
X Factor-guruen Simon Cowell har headhuntet den 27-årige skønhed Cheryl Cole til at være dommer i næste sæson af den amerikanske X Factor.
Dermed kan den engelske sangerinde indkassere en lønseddel på mere end 25.000.000 kroner - det dobbelte af, hvad hun i øjeblikket tjener i England.
"Cheryl tager til USA for samtidig at starte sin musikkarriere derovre. Det er en del af hendes store plan, og hun vil helt sikkert drage nytte af at vise sit ansigt på X Factor," siger en kilde tæt på Simon Cowell til dailymail.co.uk.
Cheryl Cole har også erfaring fra den anden side af dommerpanelets bord. I 2002 stod hun selv på scenen i talentshowet Popstars, hvor hun var en del af gruppen Girls Aloud.
Kilde: The Daily Mail