SU-skyldnere med misligholdt gæld til det offentlige får alligevel ikke hævet rente med fem procentpoint til næste år.
Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) griber ind i sagen og fritager SU-skylderne fra den strafrente, der rammer skyldnere til det offentlige fra nytår.
Det skriver Politiken.dk.
"En så dramatisk fordyrelse for SU-skyldnerne er forkert. Derfor har jeg besluttet at bruge den bemyndigelse, der er til ministeren, og undtage SU-skyldnerne," siger skatteminister Thor Möger Pedersen til Politiken.dk.
SU-lån bliver forrentet med diskontoen plus to procent. Men med den nye lov ville misligholdte lån med et blive forhøjet til diskontoen plus syv procent.
Nyheden vækker jubel hos Danske Studerendes Fællesråd. En organisation, som Thor Möger Pedersen indtil for få år siden selv var formand for.
"Vi er enormt positivt overrasket over, at man vil dispensere SU-skyldnere. Det sikrer, at alle har lige muligheder for at tage en uddannelse, og at så mange som muligt gør det i Danmark," siger formand Magnus Pedersen fra Danske Studerendes Fællesråd til Politiken.dk.
Kilde: Politiken.dk