Skatteministeriet blev informeret, efter at Skat i september sidste år besluttede at nedprioritere og udskyde behandlingen af et stort antal sager.
I sagerne var Skats ejendomsvurderinger blevet underkendt og boligejere måtte derfor betale for meget i grundskyld eller komme til det i de kommende år.
Det fremgår af oplysninger, som Politiken har fået ved at søge aktindsigt hos både Skat og Skatteministeriet.
Skat besluttede at udskyde behandlingen af sagerne fire måneder, efter at daværende skatteminister Morten Østergaard (R) havde indskærpet og offentligt lovet, at Skat skulle og ville rette ind, når Skats vurderinger var blevet underkendt af et ankenævn eller af Landsskatteretten.
Men da han 2. september havde forladt ministeriet og overladt opgaven til Benny Engelbrecht (S), besluttede Skat at "nedprioritere" sagerne.
Aktindsigten viser, at Skatteministeriet blev informeret 8. oktober 2014. Det skete, da Skat sendte materiale fra direktionens kvartalsmøde til Skatteministeriet.
Der var tale om et stort dokument, hvori Skat blandt andet omtalte, at der var for få ansatte til at løse opgaverne, og at en række sager derfor ville blive udskudt.
Blandt dem de sager - kaldet niveausager - hvor et ankenævn eller Landsskatteretten havde fastslået, at Skat havde sat prisniveauet i et område for højt.
"Følgende opgaver udskydes til løsning i 2015: Niveausager", fremgår det.
Både Skat og Skatteministeriet har valgt kun at udlevere denne ene linje fra dokumentet, og det gør det svært at vurdere, om ministeriet har godkendt eller stiltiende accepteret nedprioriteringen, siger Michael Gøtze, professor i forvaltningsret på Københavns Universitet.
- Vi kan se, at Skat foretager en orientering opad i systemet. Det er ikke usædvanligt, og det kan være et forsøg fra Skats side på at skubbe ansvaret op til ministeriet. Vi kan ud fra de få linjer ikke se, at ministeriet har godkendt beslutningen.
- Spørgsmålet er, om ministeriet skulle have sagt fra, men det kan vi ikke konkludere ud fra det, vi har, siger Michael Gøtze til Politiken.
Søren H. Mørup, der er professor i forvaltningsret på Aarhus Universitet, siger, at man må undersøge korrespondancen nærmere for at kunne afgøre, om ministeriet har påtaget sig et medansvar.
/ritzau/