Skat ligger an til et historisk stort skatteopgør med danske ISS.
For de kapitalfonde og multinationale selskaber, som står bag ISS, har gemt milliarder af kroner i skattely.
Det skriver Jyllands-Posten.
Og Skat kræver hele 1,7 milliarder i skattegodtgørelse for pengene af ISS.
Det er kapitalfondene Goldman Sachs og EQT, som står bag den danskbaserede rengøringskoncern ISS, som Østre Landsret nu rejser sag imod.
De to selskaber skulle nemlig have hævet over 5,5 milliarder kroner i 2005 kort tid efter, de købte ISS. Og så kanaliseret pengene ud af Dannevang.
Pengene er gemt i skattely som Delaware, Cayman Islands, Bermuda og Guernsey.
Og oven i købet er Skat overbevist om, at selskaberne EQT og Goldman Sachs, kun blev stiftet i Luxembourg for at undgå dansk skat. Derfor sendes en skatteregning på hele 1,7 milliarder kroner - plus renter - nu gennem retsvæsenet.
Retssagen er den første af sin art herhjemme.
Bestyrelsesformand i ISS, Ole Andersen, føler sig imidlertid sikker på at vinde sagen.
"Det er en sag, som, både ISS, ejerne og diverse rådgivere mener, ikke har noget på sig," siger han til Jyllands-Posten.