Sexskandalen har hærget det svenske kongehus. I en bog kom det frem, at den svenske konge mildest talt har været om sig med damerne.
Det klæder ikke et kongehus, og derfor måtte døtrene bøde, da glansbilledet om en forenet familie skulle genetableres ved et officielt arrangement.
Døtrene måtte derfor aflyse alle aftaler i kalenderen for at komme med til en middag, hvor Kong Carl Gustaf og Dronning Silvia for første gang optræder sammen, siden sexanklagerne begyndte at rulle.
Madeleine måtte aflyse turen til New York, hvor hun i øjeblikket bor og arbejder, og kronprinseparret måtte haste til, for at stå sammen med forældrene og tage imod de 400 gæster til middagen.
At dømme efter de svenske reaktioner lykkedes planen for kong Carl Gustaf.
"Silvia var virkelig i godt humør, sagde Gunilla Nordgren, der er fra det svenske parti Moderaterne, til Expressen.
Og glansbilledet gik også rent ind hos en anden politiker, der var med til middagen.
"Regentparret virkede utroligt lykkelige. Men allermest charmerende var nu Victoria. Hun er utrolig spontan," siger Toralf Alfssons.