Efter søndagens store efterfest i forbindelse med uddelingen af MTW Movie Awards blev den skandaleramte skuespiller Lindsay Lohan taget med fingrene i kagedåsen endnu en gang.
Ifølge US Magazine så folk den fodlænke, som skal sikre at stjernen er tørlagt, blinke rødt midt under den store fest.
Det fik øjeblikkeligt en dommer til at udstede en arrestordre på stjernen, men Lindsay Lohan benægtede dog straks, at hun havde drukket alkohol via Twitter.
"Jeg har ikke brudt noget som helst. Min fodlænke gik ikke i gang. Det er fysisk umuligt. Jeg har gjort, hvad jeg skulle," skrev Lohan blandt andet.
Lindsay Lohan undgik dog at komme i fængsel i denne omgang, da hendes bekendte betalte 200.000 dollar i kaution for at holde hende på gaden.
Det er anden gange på kun to uger, at Lindsay Lohan med nød og næppe undgår fængsel.
For 10 dage siden måtte hendes venner betale 100.000 dollar i kaution, da hun udeblev fra et retsmøde, fordi hun var til filmfestival i Cannes. Hele sagen drejer sig om en betinget dom for spirituskørsel, som anklagerne mener, Lindsay Lohan har brudt.