Fodbolddanmark holder vejret, mens Thomas Sørensen prøver at blive en skade i den ene albue kvit, inden vm i Sydafrika i juni. Og fra sit sygeleje
raser Thomas Sørensen nu over den tackling, der kostede ham skaden. Tacklingen blev sat ind af Salomon Kalou.
"Det var en hensynsløs tackling af Kalou. Han kastede sig ned med begge ben strakt. Jeg ved, at bolden var løs, men den måde, han kastede sig ned på, var ikke i orden," siger Thomas Sørensen til den lokale engelske avis The Sentinel.
I første omgang frygtede Sørensen at albuen var brækket, men det var kun et mindre ledbånd i albuen, der var beskadiget. Det ændrer dog ikke på, at det bliver lige til øllet, at Thomas Sørensen kan nå at blive klar til vm i fodbold, der starter 11. juni.