Det kan godt være, hun er hæmmet af sin ankelskade.
Det forhindrede imidlertid ikke Caroline Wozniacki i at vinde i første runde af WTA-turneringen i Rom over italienske Maria Elena Camerin.
Og italienere blev tværet ud på banen.
Med 6-1, 6-0 vandt den danske tennis-darling over Camerin, der ligger nummer 98 på verdensranglisten og dermed 96 pladser under Wozniacki.
Klasseforskellen var tydelig under kampen, hvor Wozniacki brød italienerens allerførste serve-parti og kun ved stillingen 3-1 i første sæt var der egentlig tvivl om udfaldet.
I ottendedelsfinalen skal Wozniacki møde Maria Jose Martinez Sanchez, som ligger nummer 26 i verden.