Onsdag blev en 42-årig krigsveteran, der er sigtet for at have slået sine forældre ihjel, af en dommer anbragt på en psykiatrisk afdeling.
Det skete ved et grundlovsforhør ved Retten i Randers.
En læge havde forinden vurderet, at Lars Kragh var akut sindssyg og derfor ikke egnet til at blive varetægtsfængslet under normale vilkår i en arrest eller et fængsel.
Selv nægter han sig skyldig i drab, men indrømmer, at han har slået dem begge flere gange med en økse. Han forklarede, at det skete i nødværge.
I retten fremstod han både forvirret og paranoid.
Normalt straffes drab i Danmark med lange fængselsdomme.
Men hvis en gerningsmand vurderes at have været sindssyg og utilregnelig, da forbrydelsen blev begået, slipper han eller hun for straf. I stedet idømmes andre mindre indgribende foranstaltninger.
Det fortæller lektor i strafferet ved Københavns Universitet, Trine Baumbach.
- Vi straffer folk, fordi de har begået en forbrydelse, men vi straffer ikke folk, som er sindssyge og utilregnelige i gerningsøjeblikket.
- Sindssyge har ikke noget at gøre i et fængsel, forklarer hun.
Trine Baumbach vil ikke forholde sig til den aktuelle sag, men hun vil gerne forklare, hvorfor sindssyge kan slippe for fængsel i selv de alvorligste sager.
Det er straffelovens paragraf 16, der bestemmer, at en person skal frifindes for straf, hvis vedkommende både var sindssyg og utilregnelig i gerningsøjeblikket.
- Normalt fastsættes straffen, så den tager udgangspunkt i en gernings grovhed. Men den tankegang har man slet ikke, når man fastsætter ud fra paragraf 16, fortæller hun.
- Tanken er, at det ikke er forbrydelsen, vi skal bedømme, men derimod hvordan vi bedst muligt hjælper personen, så vedkommende ikke begår et strafbart forhold igen.
- Hovedformålet er at hjælpe folk, der er sindssyge, så de lever i en kriminalitetsfri tilværelse. På den måde kommer retsfølelsen til at fylde mindre.
Paragraf 68 i straffeloven bestemmer, hvilke foranstaltninger man kan idømme en person, der var sindssyg og utilregnelig i gerningsøjeblikket.
Foranstaltningerne kan være alt fra tilsyn eller afvænning til anbringelse på en psykiatrisk afdeling.
- Jeg husker ikke, at der har været sager, hvor folk der har begået drab er blevet fritaget for straf og så bare blevet løsladt.
- Men det kan i princippet godt ske, siger Trine Baumbach.
Hun understreger, at kun de færreste drabsmænd- og kvinder i Danmark vurderes at være sindssyge og utilregnelige i gerningsøjeblikket.
Det er eksperter fra Retslægerådet, der laver den vurdering gennem en metalundersøgelse.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.