Ugens Superliga-runde bliver afsluttet med et vaskeægte lokalbrag, når Silkeborg i aften tager imod AGF.
Begge mandskaber har stærkt brug for alle tre point. En eventuelt taber må nemlig finde sig i at ryge under nedrykningsstregen.
Men står det til Silkeborgs Simon Jakobsen, så rammer den skæbne 'de hvieee' fra Fredensvang.
"Vi vinder 2-0, og Kaimar Saag scorer det første. Så kan jeg da ikke afvise, at det bliver mig, der scorer til 2-0," udtaler han til klubbens hjemmeside.
Kampen bliver sparket i gang klokken 19 og kan følges på TV2 Sport.