Lokalopgøret i det østjyske endte med, at AGF og Silkeborg delte pointene, da de spillede 1-1 på Silkeborg Stadion i en tempofyldt og underholdende kamp, som altså ikke bød på de mange mål.
Det var gæsterne fra AGF, der lagde sig i spidsen med en scoring af Peter Graulund efter et kvarters spil. Men mere blev det ikke til for AGF. Århusianere lukkede til gengæld et mål ind fra Silkeborgs Christian Holst i det 41. minut.
Hjemmeholdet havde i løbet af kampen også et par skud på mål, hvor stolpen stod i vejen, så det blev ved 1-1 mellem Silkeborg og AGF.
Efter dagens opgør indtager Silkeborg og AGF henholdsvis 8. og 9. pladserne i Superligaen. Begge hold har fem point og ligger lige på den gode side af nedrykningsstregen.