Silkeborg pillede glansen af guldaspiranterne fra FC Midtjylland i søndagens Superliga-opgør.
4-1 blev slutresultatet, da ulvene var på besøg.
Ti minutter før pausen dukkede Christian Holst op og sikrede hjemmeholdet en 1-0-føring.
Scoring tændte silkeborgenserne, der få minutter efter øgede til 2-0. Denne gang var Jesper Bech målscoreren - med Christian Holst som oplægger.
Midtjyderne fik dog reducerede et kvarter før tid, da Danny Olsens frispark snød Lasse Heinze i Silkeborg-målet. 1-2.
Men fem minutter efter slukkede Christian Holst ulvenes håb med en scoring til 3-1 til Silkeborg.
Og nedturen for ulvene blev komplet, da Marvin Pourie i de døende minutter af den ordinære spilletid øgede til 4-1 for hjemmeholdet.
FC Midtjylland er fortsat nummer to i Superligaen med 27 point for 15 kampe, inden de øvrige kampe i runden er færdigspillede.
Silkeborg er nummer otte med 18 point.