Silas Holst er ikke kun vild med dans. Han er også vild med vovser.
Og det i en sådan grad, at den kendte danser nu har tænkt sig at bruge flere tusinde kroner på at få en tyrkisk gadehund til Danmark, så den kan få sige et nyt hjem.
Det fortæller Silas Holst til Ekstra Bladet. Danseren og hans mand Johannes mødte vovsen, da parret var i Tyrkiet for at købe en ferielejlighed. Hunden holdt til ved boligkomplekset, hvor lejligheden ligger.
- Jeg blev forelsket i hende med det samme, og da jeg en dag så hende komme gående med en pose med knogler, som var hendes mad, kunne jeg slet ikke holde det ud. Jeg måtte bare hjælpe hende, siger Silas Holst til Ekstra Bladet.
Han besluttede sig hurtigt for, at hunden, som nu er døbt Fruity, skal med til Danmark. En rejse, der koste 7.000 kroner medregnet dyrlægeklinik og karantæne.
Silas Holst så gerne, at hunden flytter ind hos ham og gemalen. Men de har i forvejen den engelske bulldog Batman og datteren Maggie My, så de vil lige se, hvordan alle falder i hak med hinanden, før de beslutter, om deres hjem er det rette for den tyrkiske vovse. Under alle omstændigheder vil han sikre den en god fremtid i Danmark.