Sikkerhedsstyrkerne i Indien har fået kontrol over de to hoteller, hvor terrorister har holdt gidsler i de sidste 24 timer.
Men der er stadig kampe i den jødiske bydel, siger den Israelske udenrigsminister ifølge CNN.
Ifølge et indisk nyhedsbureau, har en indisk minister, Kapil Sibal, sagt, at terroristerne har planlagt angrebene i månedsvis, og de har endda oprette kontrolrum på begge hoteller forud for angrebene.
På Oberoi Hotel er sikkerhedsstyrker ved at gennemgå alle rum for at sikre sig, at der ikke gemmer sig flere terrorister eller gidsler i værelserne.
Sikkerhedsstyrkerne skulle angiveligt via telefon have bedt hotellets gæster om at tænde lyset og trække gardinerne fra på deres værelser.
Tidligt fredag morgen lokal tid er der kun en enkelt terrorist tilbage på Taj Hotel, og sikkerhedsstyrker er på vej ind efter ham.
Angrebene har indtil nu kostet mindst 125 mennesker livet, og 327 er blevet såret.