Michael Jacksons læge, Conrad Murray, er nu sigtet for uagtsomt manddrab, oplyser anklagemyndigheden i Los Angeles.
Og han risikerer op til fire års fængsel, hvis retten kender ham skyldig i kongemord på "bad"-sangeren Michael Jackson, der efter en overdosis bedøvelsesmiddel, døde i juni sidste år.
Lægen er i flere måneder blevet undersøgt og mistænkt, men er altså nu sigtet. Retsmedicinere har afvist, at Jackson skulle have begået selvmord.
Men bedøvelsesmidlet Propofol, som blev fundet i den døde Michael Jacksons, kom fra Conrad Murray, der var livlæge for popkongen.
Og han har tilmed indrømmet, at han efterlod Jackson alene påvirket af stoffet Propofol. Det er et bedøvelsesmiddel, der normalt bruges under operationer på kirurgiske afdelinger.
Jackson skulle angiveligt have fået stoffet af sin læge mod søvnløshed op til sine udsolgte comeback-koncerter i sommer, som han aldrig nåede at holde.