Da reality-stjernen Sidney Lee begyndte at træne i 2000, var det action-manden Jean-Claude Van Dammes krop Sidney higede efter. Han ville nemlig se ud som Van Damme, og ikke nok med det - han ville have præcist de samme krops-mål. Efter flere år med målebånd og vægt nåede han sit mål i 2007.
"Han er ikke for stor. Han er ikke for lille. Han har en super symmetri med store arme og han er defineret og ... hold kæft, mand, jeg synes bare det ville være et perfekt look til mig," siger Sidney Lee til BT TV.
Pointen er ikke at blive dygtig til at slås, for det går reality-magneten ikke op i. Det var looket, der var det vigtige.
Sidney Lee har ligesom Jean-Claude Van Damme taget sig et kunstnernavn. Han hedder i virkeligheden Hassel Hansen til efternavn, mens Van Damme bærer navnet Jean-Claude Camille Francois Van Varenberg.