"Lugt godt. Børst tænder." Det er den tidligere ukronede selvbrunerkonge Sidney Lees to første råd til en scoretur i byen.
Og selv om nogle måske har det fint med bare at vælte ud af sengen og over i noget tilfældigt tøj, så kan det gavne at bruge mere tid på sig selv.
"Til nogle fyre er make-up godt," siger han i bt.dk's nye Sidney Lee-Scoreskole på nettet.
Ifølge Singlelivstjernen er det vigtigste, inden man kaster sig ud i nattelivet, at man har selvtilliden i orden.
"I gamle dage. For et halvt år siden brugte jeg meget selvbruner. Nu er det mest bare eyeliner. Du skal have det komfortabelt med dig selv, det plejer at virke for mig," påpeger ex-selvbruneren, der ikke lægger nogen egentlig strategi, inden han tager på scoretogt.
"Jeg går i byen fem-seks gange om ugen, og jeg har konstant en promille. Så det er bare at fyre den af," påpeger han.