Vi kender nok Sidney Lee bedst fra tv's realityprogrammer. Her har han skabt opmærksomhed om sin person med tyk amerikansk accent og drømme om 'pro westling.' Men Sidley Lee drømmer også om den røde løber.
"Jeg prøver at få gang i en karriere som skuespiller i Danmark. Det er ikke noget, jeg har prøvet særlig meget, men jeg er helt vild med det. Jeg vil gerne væk fra den der reality-scene," siger han ifølge ekstrabladet.dk.
Sidley Lee mener selv, han har talent for skuespil.
"Jeg har lige medvirket i noget som skuespiller. Det kommer til efteråret, og jeg må ikke sige, hvad det er. Men jeg kan sige, at de var vildt imponerede af mit talent. De sag bare sådan 'Ooh MY GOD!!!,' da de havde set, hvad jeg kunne."