Meningerne er mange om den selvbruner brune professionelle gamer, Sidney Lee, men hans booking tyder på, at der er flere, der er vilde med ham, end der hader ham.
Det bandanaklædte tv-fænomen tjener penge som gæstebartender, og nu også som dj. Det skriver Her og Nu.
Og selv om Sidney ikke har erfaring som pladevender, så afholder det ham ikke fra at give sig i kast med musikken.
"Altså, det er nemt nok, for jeg bruger jo bare min iPod og spiller numre fra den," siger Sidney Lee i Her & Nu.
Det er primært heavy han spiller, når han er booket som dj.
Det er den musik, han er kendt for selv at høre, og det er den musik publikum vil høre ham spille.