Endnu engang vækker reality-stjernen Sidney Lee interesse, men denne gang er det ikke for sin opsigtsvækkende lyserøde bandana eller det påførte tykke lag selvbruner, han bruger.
Sidney har nemlig afsløret, at han har et helt specielt idol, der fascinerer ham. Det gælder nemlig seriemorderen Jeffrey Dahmer.
"Jeg har altid været vildt fascineret af 'serialkillers'. Jeg har set alle dokumentarer om de største mordere, og Jeffrey Dahmer er kongen," siger Sidney Lee til B.T.
Jeffrey Dahmer, der har vækket tv-stjernens opmærksomhed, blev idømt 937 års fængsel for 11 mord i 1991. Seriemorderen skulle desuden have parteret og spist nogle af ligene, mens han gemte sine ofres hoveder i sin fryser.
"Det var måden, han dræbte dem på. Han bedøvede dem, sprættede dem op mens de stadig levede, åd dem og kranierne. Jeg mener, al respekt til de døde, men det er fandeme god stil for en seriemorder," siger den hardcore fan.