Den kostede kassen. Men så ejer køberen også en kjole, der i over et halvt århundrede har givet mænd åndenød.
Marilyn Monroes hvide kjole fra filmen The Seven Year Itch (På dansk "Den søde kløe") fra 1955 er netop blevet solgt på auktion for det, der svarer til 24 millioner kroner.
Det skriver The Telegraph.
"Det er fuldstændigt vanvittigt, især i denne krisetid, fuldstændig magisk," siger samleren Keya Morgan til The Telegraph.
Det er Debbie Reynolds, der selv var stjerne i filmen Singing In The Rain, som sælger kjolen.
Hun har længe samlet på Hollywoodklenodier og havde en plan om at lave et museum. Men projektet var tæt på konkurs, og derfor måtte Reynolds med tårer i øjnene se sin samling blive udbudt på auktion.
Udover en lang række andre klenodier, indeholdt den over 3.500 kostumer, der har været med i alle de største Hollywood-klassikere.
Klik her og se Marilyn og kjolen i aktion
Kilde: The Telegraph