Myte 1:
Monogami er det mest naturlige for mennesker
Falsk. Selvom det for nogle mennesker føles naturligt at holde sig til en partner et helt liv, er det ikke det naturlige for mennesket som helhed i biologisk forstand.
Forkærligheden for monogami er kulturskabt. Monogami er ekstremt sjældent blandt pattedyr, og vi mennesker er heller ikke biologisk disponeret til at holde os til sex med én partner.
Da vestlige opdagelsesrejsende stiftede bekendtskab med oprindelige ikke-vestlige samfund, opdagede de, at de allerfleste fremmede kulturer var ikke-monogame.
Monogami og forestillingen om parforhold, der starter med forelskelse, og hvor man finder ’den eneste ene’, der kan opfylde alle behov, er et ideal, der opstod med Romantikken i 1800-tallet.
Før den tid var ægteskabet primært en praktisk foranstaltning, der fungerede som social sikring.
Vi drømmer om sex på ferien! Læs mere på oestrogen.dk
Myte 2 :
Monogami er en livsbeslutning
Falsk. Man kan godt starte ud som monogam og så finde ud af, at man gerne vil noget andet. Og man kan også ændre sig tilbage igen.
Foranderlighed er følelsers natur, og vi mennesker udvikler os hele livet. Vi kan have en intention om at blive sammen, og vi kan forpligte os på det, men der findes ingen garantier for, at vi vil blive ved at være lykkelige sådan, uanset parforholdsform og hvad vi har lovet hinanden.
Vi kan reelt ikke love vores partner eller os selv, hvad vi føler, eller hvilke behov vi vil have flere år ud i fremtiden.
Mange mennesker oplever, at deres længsler og drømme ændrer sig, efterhånden som de bliver ældre. I forhold til job, i forhold til bolig – og for nogle også i forhold til seksuelle rammer.
En del par, der åbner sig seksuelt, gør det i en begrænset periode for at afprøve noget særligt.
Andre lever i det, man kan kalde et dynamisk forhold, hvilket er en mere fleksibel ramme – nogle gange åbent, nogle gange i tosomhed alt efter parrets aktuelle aftale.
En måde at sikre, at ens forhold faktisk passer til ens egne og partnerens behov, er en gang om året at sætte sig uforstyrret sammen og gøre status, at se fremad og tale åbent om, hvad vi godt kunne tænke os af parforholdet inklusive det seksuelle.
Myte 3:
Monogami er bedst for børnene
Sandt og falskt. Den traditionelle kernefamilie er generelt en rigtig god ramme for børn at vokse op i – hvis den ellers er velfungerende, og de voksne trives i den.
Desværre bliver næsten hvert andet par jo skilt i dag. Et sidespring kan splitte en familie ad. Det vigtigste for et barn er at opleve tryghed og at mærke, at familien er stabil. At leve i seksuel åbenhed kan give bølgegang i forholdet.
Som forældre får man imidlertid ansvaret for at bestræbe sig for at holde sine børn skadesfri med i pakken. I realiteten er de færreste børn klar over det, hvis deres forældre lever seksuelt åbent.
Det hænger sammen med, at mange par praktiserer deres seksuelle åbenhed under helt faste rammer, adskilt fra dagligdagen og hjemmet.
Uanset parforholdets prædikat gør ansvarsfulde forældre sig umage med at holde børn uden for egne bekymringer.
Børn af forældre, der lever i et ansvarsfuldt åbent forhold, har forældre, som bruger kræfter på at leve ærligt og i kærlighed med sig selv og andre.
For nogle par er netop aftalen, om at det er okay at være sammen med andre, en ventil, der gør, at familien forbliver samlet.
Derfor er kvinder så dårlige til at sige undskyld. Bliv klogere på oestrogen.dk
Myte 4 :
Monogami begrænser jalousi
Falsk. Hvis man er meget jaloux anlagt, vil man få sin sag for i et åbent forhold og sikkert trives bedre i et monogamt.
Men det er ikke en vaccine mod jalousi at leve monogamt. Ingen kan se sig fri for på et eller andet tidspunkt at blive jaloux, og at man har aftalt kun at være sammen med hinanden, holder ikke følelsen væk, hvis den først dukker op.
Tværtimod kan fornemmelsen, af at ens partner begærer en anden i det skjulte, vække rigtig svære følelser og mistro i nogle forhold.
Hvis man lever i et forhold, hvor man har givet hinanden lov til at have sex med andre, er der ikke længere grund til at lyve og skjule tiltrækningen.
Til gengæld må man se sin jalousi direkte i øjnene og forholde sig velovervejet til den. Par i åbne forhold oplever ofte, at den jalousi, de møder, mindskes over tid, fordi de erfarer på egen krop, at de ikke mister hinanden af at dele. Parret bliver meget sikre på deres parforholds styrke.
Myte 5:
Monogami kommer af sig selv, hvis man virkelig elsker hinanden
Sandt og falsk. Udsagnet passer fint på forelskelsesfasen. Da er man høj af begær og temmelig tunnelsynet på grund af de hormoner, der er i kroppen.
Langt de fleste har her kun blik for én, nemlig den udkårne. Men den frekvens kan man ikke blive på. Forelskelse og kærlighed er ikke det samme.
Forelskelsen bliver i de varige parforhold efterhånden afløst af kærlighed, og når man er her, vil langt de fleste mennesker opleve, at de indimellem tænder på andre end deres faste partner.
Om man så blot noterer sig tiltrækningen eller handler på den, er en anden sag. Folk i åbne forhold har ofte helt sluppet den indstilling, at kærlighed til en udelukker lyst eller varme følelser for andre.
De tænker i stedet, at hvis man virkelig elsker hinanden, så ønsker man det bedste for sin elskede – også hvis det er en anden end en selv, der giver partneren det. Det er ikke længere i fokus at være alt for hinanden, men at være ægte sammen.
Myte 6:
Monogami er et modent valg
Sandt – det kan det være. Det samme kan det være at leve i et åbent forhold. At være i et længerevarende forhold i det hele taget kræver sit.
Vi må kunne gå på kompromis, holde fast i egne behov og gøre plads til den anden. Det kræver følelsesmæssig modenhed.
Om man lever monogamt eller ej, så er det en udfordring at leve, så man kan blive ved at inspirere og berige hinanden og vokse både sammen og hver for sig.
Uanset hvad, så er det velovervejede og bevidste valg det modne valg. At vælge at leve, så det er i harmoni med ens drømme og værdier, uanset og det er som flertallet eller ej.
Det er ikke pr. definition mere modent at vælge det traditionelle frem for en mere åben samlivsform. Det afgørende er ens motivation for at leve, som man gør.
Nogle mennesker lever monogamt og er hinanden utro, eller lever monogamt og drømmer om noget andet.
Andre mennesker lever i åbne forhold og har svært ved at binde sig eller længes efter mere tryghed. Men ingen af delene er sandt for alle.
Kilde: Sexolog og forfatter Sara Skaarup
Af Margrethe Vadmand, Q, Aller Media