Det var en stor fejltagelse.
Sådan siger skuespilleren Eric Dane nu om sin berygtede trekant med konen Rebecca Gayheart og en tidligere "Miss Teen USA"-skønhedsdronning.
Dane er bedst kendt som McSteamy, den arrogante læge fra Greys Hvide Verden. Men den populære skuespiller havnede for alvor i mediernes søgelys, da den omtalte trekant blev lækket på internettet i 2009.
Selv fortæller han nu, at han først og fremmest fortryder, at han satte sin kone gennem ti år i den pinagtige situation, fortæller han til People Magazine.
- Det var en fejl. Vi har alle begået fejl. Min største fortrydelse er, at jeg fik den person, jeg elsker allermest, indblandet i alt dette.
Selv om den kontroversielle sexvideo fortsat florerer på internettet, forsikrer han, at skuespillerparret har lagt hele episoden bag sig.
- Vi har to fantastiske børn og vores ægteskab er stærkere end nogensinde, lyder det fra Eric Dane.
Sammen har parret døtrene Billie på fire år og Georgia på to år.
Newspaq