Efter en dejlig sommer er det tid til at komme i gang med arbejdet igen - og det gælder også for prinsesser!
Prinsesse Theodora af Grækenland og Danmark, datter af Kong Konstantin og Dronning Anne-Marie af Grækenland, arbejder som skuespiller i Los Angeles i USA.
Og Prinsesse Theodora har netop lagt et foto på Instagram med ordene: ’Back to work #cbs #boldandbeautiful’. Teksten refererer til hendes job som skuespiller i den ikoniske amerikanske sæbeopera ’Glamour’. Første afsnit blev sendt i 1987, og serien kører stadig. Herhjemme har serien senest været vist i foråret 2014 på TV-kanalen TNT.
Se hvilken konge, der overraskede ved at smide en selfie på Facebook.
I serien spiller Prinsesse Theodora sekretæren Alison Montgomery, en rolle hun debuterede i den 5. december 2011.
Prinsesse Theodora kan ikke rigtigt lide det ’postyr’, som hun kalder det, der følger med at have en kongelig titel. I hvert fald ikke når det handler om hendes hverdag som skuespiller. Derfor bruger hun kunstnernavnet Theodora Greece - et navn, hun har benyttet lige siden hun gik i skole.
Ud over at være med i den populære TV-serie har Theodora også medvirket i flere film.
Se video med frisk Kronprins Pavlos, der smider sin 18-årige prinsessedatter i havet på Royalista!
I 2013 dukkede en video med Prinsesse Theodora og hendes mor, Dronning Anne-Marie op. Den er optaget i Los Angeles, og Theodora fortæller (på engelsk) om sit ønske om at forfølge skuespiller-drømmen.
Af Victoria Poulsen, Royalista/NewsDesk, Aller Media