Mascha Vang er ikke længere single. Det har hun faktisk ikke været siden starten af juli, afslører hun til Ekstra Bladet.
Da 28-årige Mascha Vang tilbage i juni fortalte, at hun var blevet single, lod hun ellers landets ungkarle vide, at hun nu - efter stort set altid at have været i faste forhold - skulle ud og løbe hornene af sig.
Men friheden varede ikke længe. For på Sunny Beach mødte hun i starten af juli den fire år yngre, jyske shippingelev Jacob, som hun nu danner par med.