Sommeren er snart over os, og det opdagede en familie fra
Middelfart.
For mellem Weber-grill og havestole på familiens terrasse, havde et fremmed par åbenbart
fundet sig så godt til rette, at de besluttede sig for at dyrke sex.
Familien vågnede ved 1-tiden om natten, da parrets sex nåede
så høje frekvenser, at familien ikke kunne sove, skriver Fyens Stiftstidende.
Familien besluttede at tilkalde politiet, men da en patrulje
blev sendt ud for at hente parret, var de forsvundet.
Havde politiet fået fat i det forårskåde par, havde straffen været en bøde på
et par tusinde kroner.