Hvis du er glad for lagengymnastik, så får du nu endnu en grund til at dyrke den tidløse hobby.
En australsk undersøgelse viser nemlig, at mænds sædkvalitet bliver bedre jo mere sex, man dyrker. Det skriver DR.
I undersøgelse blev 118 mænd med dårlig sædkvalitet bedt om at skrue op for deres sex-udskejelser. Faktisk skulle de have sjov i soveværelset hver dag i løbet af en uge.
Efter den fornøjelige uge blev mændenes sædkvalitet igen kontrolleret, og da viste det sig, at mændenes sæd var blevet 12 procent mere frugtbar.
Hvis man vil holde sin sæd rask og rørig er det udover jævnlige seksuelle 'øvelser' i øvrigt vigtigt at holde en sund diæt, holde sig fra sprutten og motionere.