Den malaysiske regering har irettesat avisen Weekend Mail, efter at avisen har offentliggjort en åbenhjertig undersøgelse af den malaysiske ungdoms seksualvaner, skriver CNN.
»Jeg har modtaget uendelig mange opkald og sms-beskeder om artiklen,« sagde vicepremierminister Najib Razak på et partimøde søndag.
Avisen har mandag undskyldt artiklerne, der på tre sider under overskriften »Du vil blive chokeret« bragte detaljerede beskrivelser af ungdommens foretrukne sex-stillinger.
»Vi har bedt om en forklaring fra redaktørerne og vil tage de nødvendige skridt efter at have vurderet svaret som en del af vores igangværende undersøgelse af sagen,« siger chefredaktøren for The New Straits Time Press, der udgiver avisen Weekend Mail, på avisens hjemmeside.
Traditionelt set har medierne i det muslimske Malaysia fulgt en konservativ linje, men de seneste tre år har der været en opblødning, og flere bladhuse er begyndt at eksperimentere med en mere livlig debat om ikke-politiske emner.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.