"Alt kan ske i pokalfodbold," lyder en fodboldfloskel.
Og den floskel skal københavnerserieholdet Jægersborg forsøge at holde fast i, for det bliver David mod Goliat, når superligamandskabet fra FC Midtjylland kommer på besøg.
Der er trukket lod til tredje runde af pokalturneringen - kampene spilles 20-22. september.
Det er dog ikke kun FC Midtjylland, der kan være fint tilfreds med lodtrækningen.
Danmarksmestrene fra FC København skal møde FC Vestsjælland fra 1. division, Brøndby skal en række længere ned, når de møder Elite 3000, der er fra Helsingør og spiller i 2. division.
Det forsvarende pokalmestre fra FC Nordsjælland smutter til Nordjylland, hvor 1. divisionsholdet FC Hjørring venter, mens det fynske storhold OB gæster FC Fredericia fra den næstbedste række.
Her er den komplette lodtrækning:
Randers FC(1.div)-FC Fyn(2.div)/Silkeborg(SL)
Esbjerg(1.div)-HB Køge(SL)
Marienlyst(2.div)-Hobro(1.div)
Aars(DS)-Herlev(2.div)
Jægersborg(KS)-FC Midtjylland(SL)
Hjørring(1. div)-FC Nordsjælland(SL)
Fredericia (1. div)-OB(SL)
Svebølle(2.div)-Brabrand (2.div)/SønderjyskE(SL)
Ringkøbing(DS)-Vejle-Kolding(1.div)
FC Svendborg(2.div)-FC Roskilde(1.div)
Næsby(2.div)-Næstved(1.div)
Nordvest FC(2.div)-Viborg FF(1.div)
Elite 3000(2. div)-Brøndby(SL)
Djøllefjelde Musse(LFS)/AB(1.div)-Holstebro(DS)/AC Horsens(SL)
FC Vestsjælland(1.div)-FC København(SL)
Hvidovre(2.div)-AGF(SL)