Den amerikanske tennisspiller Serena Williams har sat endnu en milepæl i sin imponerende karriere.
Lørdag sikrede hun sin sejr nummer 750 i single ved at besejre Zarina Diyas fra Kasakhstan ved WTA-turneringen i Miami.
Verdensranglistens nummer et er dermed en af bare syv kvindelige tennisspillere, der har vundet mindst 750 kampe på WTA-touren.
De seks øvrige er ikke aktive mere, og det giver den 34-årige amerikaner mulighed for at rykke i hvert fald to pladser op på listen i løbet af de kommende uger.
Nummer seks på listen er Lindsay Davenport med 753 sejre, mens Arantxa Sánchez er femmer med 759 sejre ifølge WTA's hjemmeside.
Flest singlesejre har Martina Navratilova med 1442 foran Chris Evert med 1309. Derefter følger Steffi Graf (902) og Virginia Wade (839).
Statistikken dækker årene fra 1973 til nu.
Serena Williams' storesøster, Venus, er indtil videre noteret for 718 vundne kampe, og dermed er hun den næstmest vindende aktive spiller.
I fjerde runde i Miami møder Serena Williams russeren Svetlana Kuznetsova. Williams har vundet turneringen i Florida de seneste tre år.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.