En verbal sviner kan være dyr i drift.
Det må tennisstjernen Serena Williams sande, efter at hun skal betale 50.000 kroner for at gå til angreb mod en linjedommer i semifinalen i US Open natten til søndag.
"Jeg propper bolden ned i halsen på dig," lød det angiveligt fra amerikaneren.
Semifinalen mellem Serena Williams og Kim Clijsters i US Open i tennis blev afblæst, da amerikaneren truede en liniedommer på livet.
Selv afviser Serena, at hun har truet dommeren, men kan ikke huske, hvad hun helt præcist har sagt i kampens og frustrationens hede.
"Jeg sværger ved Gud, jeg... jeg tager den her... den her bold og propper den ned i halsen på dig. Hører du, jeg sværger ved Gud," skulle Serena Williams ifølge liniedommeren have sagt, mens hun truende pegede på hende.
Williams havde forinden fået en advarsel for at smadre sin ketcher, og de to forseelser har Det Internationale Tennisforbund nu tilsammen takseret til lidt over 50.000 kroner i bøde, skriver Politiken.
Tennisforbundet skriver i en pressemeddelelse, at straffen kan vokse sig større endnu, da sagen vil blive undersøgt yderligere.
Flere kommentatorer har pointeret, at bøden på 50.000 kroner er ligegyldig for tennisstjernen, da hun får 35 gange så meget for at spille semifinalen.
Hvis hende og søsteren Venus vinder finalen i double tirsdag, kan hun yderligere sætte en million kroner ind på kontoen.