Faktisk er det ikke sket i syv år, men nu har den zoologiske Have i København fået et par nye attraktioner.
Og de er både nuttede og pjuskede.
Der er nemlig tale om helt små røde pandaunger – og det er altså første gang i syv år, at de er kommet til verden i Zoologisk Have i København.
Haven fremviser da også stolt sensationerne på både Facebook og Instagram, hvor man skriver.
- Der er kommet PANDAUNGER! Af den røde slags.
- De to unger blev født den 7/7, og vi har holdt vejret i spænding for, om de skulle overleve. Sidste år fødte vores hunpanda nemlig også to unger - hendes første nogensinde - som ikke overlevede det første døgn. Det er desværre ikke ualmindeligt for førstegangsmødre i dyreriget. Derfor er vi glade for nu at være kommet over den første kritiske uge, og at pandamor lader til at have indfundet sig godt i rollen, skriver Zoologisk Have.
Du kan se opslaget lige herunder.
Ud over filmen herover, må du dog vente lidt med at hilse på de nuttede unger.
Først om to måneders tid vil ungerne være store nok til at begynde at bevæge sig ud af hulen, skriver haven også i opslaget.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.