Det har voldsomme konsekvenser, at den Kolding-baserede entreprenør, Adsbøll Entreprise, har indgivet egenbegæring om konkurs.
Konkursen har resulteret i, at byggeri for knap 1,3 milliarder kroner er gået i stå.
Det drejer sig blandt andet om boligbyggeriet Teglgaardshaven syd for Søndersø i Viborg og et udlejningsbyggeri med lejligheder på havnen i Nyborg.
Dertil kommer opførelse af 198 almene boliger i byudviklingsområdet Vinge i Frederikssund, byggeri af 144 lejligheder på den gamle Gasa-grund i Tilst ved Aarhus og 96 almene boliger i Holbæk.
I februar var Adsbøll Entreprise desuden blandt fem entreprenørselskaber, der vandt en rammeaftale med Domea til en anslået samlet værdi på 1,8 milliarder kroner., skriver Licitationen.
Ifølge Dagens Byggeri er der igangsatte og planlagte projekter for 1,266 milliarder kroner.
Entreprenørvirksomheden har 46 ansatte.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.