Den russiske republik Ingusjien er blevet ramt af en voldsom selvmordsbombe.
18 mennesker er ifølge cnn.com omkommet. 70 er såret.
Bomber eksploderede ud for et af politiets hovedstationer. Ifølge lokale kilder kan dødstallet desværre ventes at stige yderligere.
"Det var en kraftfuld eksplosion. Vinduer og balkoner i adskillige beboelsesblokke rundt om politistation blev ødelagt, mange er også blevet såret," siger en talsmand for Ingusjiens præsident til CNN.
Præsidenten selv, Yunus-Bek Yevkurov, kommer sig i øjeblikket efter, at en selvmordbomber i juni forsøgte at sprænge hans bil i luften. Men fra sit sygeleje udtaler han, at islamiske terrorister "bestemt" må stå bag bomben, de ramte mandag morgen lokal tid.
"Ingen tvivl om, at det er de militantes forsøge på at styrke deres position her i landet. De vil underminere stabiliteten og skabe panik," siger han.
Da Yunus-Bek Yevkurov blev angrebet var det en islamistisk selvmordsbomber, der stod bag. Terroristerne vil ifølge russerne, forsøge at overtage magten i landet, der ligger nær Georgien i det urolige Kaukasus.
Fra Moskva meddeler præsident Dmitry Medvedev, at sikkerheden omkring politiet nu må styrkes i Ingusjien.
Der bor lidt under én halv million mennesker i Ingusjien.